Den er fantastisk, men den er også noget af det sværeste. Jeg kommer ofte i kontakt via job, men også i min private omgangskreds med personer som står i krigszoner med ex-partnere. Sådanne kampe kan vare i mange år, og skade først og fremmest børnene, men også det fremtidige voksne kærlighed liv.
For tiden har jeg nogle sager tæt ind på kroppen, hvoraf jeg oplever i den ene hvor mange personer som mister. En ganske ung pige mister kontakten til sin kærlige far, farmor, farfar, faster, kusiner, fætre ja listen er lang. Hvordan kan det ske at to som har elsket hinanden kan blive hinandens værste fjender, og blive ude af stand til at træde til side for egne behov og se sit barns behov. For til sidst at begynde på løgne historier når der ikke er mere at gribe i.
Jeg er helt med på at der er fejl på begge side, det vil der altid være, men hvor mistede vi det.
Jeg har selv stået der, men har været heldig at det først var efter vores søn var flyttet. Men det gjorde ikke smerten mindre, og vi var stadig der hvor vi skulle tage en beslutning om hvordan fremtiden skulle være for ham med forældre som var skilt. Nu havde han også fået sin kæreste og de planlagde børn.
Jeg skulle også forholde mig til min ex-mand meget hurtig fik en ny kæreste. Jeg kan ikke sige mig fri for tanker om hvad nu hvis jeg blev skubbet helt ud, og hun bare overtog min rolle – her var det nok mere ”farmor” rollen. Var ikke så usikker på at jeg ville miste min tætte relation til min søn. Havde jeg været blevet bedraget, kan jeg heller ikke sige mig fri for meget sorte og vrede tanker.
Men vi besluttede meget hurtigt at vi ikke skulle sætte vores søn i en svær situation, da han ikke havde bedt om dette. Vi har lykkes og kan finde ud af det, og den nye kæreste har være super til at være farfar’s kæreste.
Men jeg har et menneske i mit liv som er helt fantastisk og omsorgsfuld, men har gennemlevet smerten af bedraget i utroskab, og efterfølgende skilsmisse, for at have ansvaret for sin datter alene i 6 år, indtil ex- kone kom tilbage med ny kæreste og tog datter, og han så hende aldrig igen. Han kæmper på 8-10 år for at vise sin datter at han kæmper for hende, men det er forgæves for nu bor de i Spanien.
Jeg ser en mand som forsvinder mere og mere. Jeg spurgte ham en dag, hvad med en kæreste… ”tja ville da gerne, men jeg kan ikke byde nogen et liv, hvor der er sådan en sag som fylder så meget”
Wow hvor er det ulykkeligt.. og til hvis gavn er dette. Jeg ser ikke hvem der vinder. Vi har et system som skal beskytte børnene hvis forældrene ikke selv kan finde ud af det. Et system som kan træffe de afgørelser som forældrene ikke selv kan.
Men dette system kan ikke hjælpe på de forsmåede følelser, som gør at voksne ikke kan finde ud af at udsætte egne behov for hævn eller vrede.
Vi fødes ikke onde, men livet kan bringe os af stier som gør at vi mister kontakten til vores kerne. Lykke og glæde er et dagligt valg. Hver morgen har vi et valg i at overveje hvordan vi vil møde dagen. Det er muligt at min ven ser sit liv som uden noget at byde på. Jeg ser en mand som giver alt af sig selv i kærlig til sin datter. Men også en person som altid smider hvad han har i hænderne for at hjælpe mig i mit liv.
Han er vigtig for mig i mit liv. Derfor vil jeg altid være ved hans side og huske ham på valget han har hver morgen.