Annette Guhle

Stress

I mange år har der været fokus på det at have travlt er vigtigt. At have meget at se er betydningsfuldt, samtidig med at vi samfundsmæssigt i mange år har været i en tilstand af at det materielle har været i fokus, og dermed er kimen til travlhed skabt.

Men det har nu resulteret i at vi er et samfund som er ramt af stress.
Stressen er nu så noget vi behandler mange steder, der er tusinde forskellige tilbud om behandling. Men i min verden skal vi starte et andet sted. Vi er nødt til at geare ned. Vi er nødt til at gøre det anderledes, for stress dræber os ! Vi dør af stress, og det er faktum.

Efterhånden er det ikke længere et samtaleemne at det er de svage som bukker under, og alligevel, så ligger det stadig lidt i undertonerne af det nok forholder sig sådan. Men har man først mærket stressen og til og med været syg af den, så får man respekt for ikke at presse sig selv mere end godt er. Man skal huske at den sunde stress er helt ok, den skader ikke, den giver kun energi.

Men den farlige stress, som betyder at vi ikke længere er i stand til at tænke, stå ud af sengen, klare almindelige dagligdags ting. Den skal vi være meget opmærksomme på.

Så her 5 gode råd til at forhindre stressen kommer:
1. Fokus på en ting af gangen. STOP multitasking. Robusthed er ikke et positivt egenskab, det er vejen til at miste kontakt til sig selv.
2. Træk stikket fra den elektroniske verden. Du behøver ikke tjekke om der er kommet beskeder hver 5 min. FÅ nye vaner her.
3. Få noget frisk luft. Gå en tur i en park, kik op i himlen – Få noget grønt ind i livet. En plante i soveværelset.
4. Lav daglig meditation. Blot 5-10 min dagligt virker.
5. Vær til stede sammen med dine kære når i er sammen. Hvis du ikke kan være nærværende, meld fra, og kik på punkt 1. igen.

DU er det liv du lever, vær taknemmelig for du har fået det. Mærk det simple.
Hvis du vil have respekt, respekter andre. Vil du have venlighed, vær venlig, vil du være lykkelig, gør andre lykkelige. Vil du føle dig elsket, åben dit hjerte. Hvad har du at tabe, i værste tilfælde har du givet nogle noget godt med på dagen, og i bedste tilfælde så kan det komme tifoldigt retur.

NAMASTE.

Har du en kommentar eller spørgsmål, så send venligst en mail til mig på Annette.Guhle@live.dk.

Del blogindlæg