Jeg har siddet – desværre med mange kvinder – i stolen og lyttet til i gennem årene hvorledes de har været udsat for psykisk vold. Hvordan de har levet i forhold som har betydet at de langsomt er blevet nedbrudt. Den langsomme dræber… Den som stille og rolig sniger sig ind alle vegne, og til sidst skaber det som vi kender som ptsd symptomer.
Det starter ofte med denne stormende forelskelse, så begynder der en systematisk nedbrydning. Kæresten som bare kun vil være sammen med denne skønne kvinde, han er vild med hende, eller måske truer med at forlade hvis hun ikke helligere sig ham.
Alt socialt bliver afskåret, alle venner, veninder, familie forsvinder, og i mange tilfælde med god grund. For hun ringer ikke tilbage, aflyser, trækker sig. Hun er bare blevet forelsket tænker hun. Han elsker jo mig – det siger han jo.. Men hun lider … Hun er bange, for hun kan godt se det. Men hvordan kommer hun tilbage, hvordan slutter hun det.
Slip hende ikke, selv om hun er vild irriterende, for hun har brug for netop dig. Hun har brug for at mærke at der stadig er nogen. Nogen som er der og ikke fordømmer, for der er så meget skam forbundet med dette her.
OG hvorfor går hun ikke bare ? Hvis det var så let så eksisteret fænomenet ikke. Men vi har alle sårbarheder som kommer til udtryk på så forskellig vi, og er med til at skabe de rammer vi er i relationer på.
Vi kan blive ved med at stille spørgsmål om hvorfor stopper alkoholikeren ikke bare med at drikke, narkomanen med at tage stoffer. Nu ser det ud til at man vil kikke på at lovgive på område, at man kan straffes for den psykiske vold.
Jeg kan kun hilse fokus på området velkomment. Husk: Du behøver ikke stå alene i dét.
Har du en kommentar eller spørgsmål, så send venligst en mail til mig på Annette.Guhle@live.dk.