Annette Guhle

Når jalousiens ansigt træder frem…

I det meste af mit voksne liv, har jeg aldrig været ret meget i kontakt med jalousi, det har ikke været et fænomen som har krydset min gade. Men er efter min skilsmisse kommet en del i kontakt med det, og mærket og mærker det på egen krop.

Men lad os først definere hvad er jalousi… Det er en følelse som opstår tidligt i livet, når vi ikke får nok af noget og vi mærker os tilsidesat. At nogen afviser os, bedrager os, vores selvværd, angst, uro usikkerhed bliver ”skrammet” – Det vi ser, hænger ikke sammen med det som bliver sagt, eller sker.
Jalousien kommer ofte til udtryk i vores parforhold, vi bliver bange for at miste – miste kærligheden, miste det vi har fundet.

Min oplevelse i alle mine samtaler med klienter, og på egen krop, er at det er sårbarheden, og man bliver ”lille” – som kommer i spil.

I bund og grund ville det være fantastisk hvis vi kunne sige: ”jeg elsker dig, jeg er bange for at miste dig, sig til mig, at jeg er god nok”. At give sig hen i dyb kærlighed, er også en aktivitet, hvor man kan komme i kontakt med en grundlæggende følelse i angsten for at miste. Hvis vi har lidt udestående med vores indre barn.

Hvordan bekæmper vi så denne voldsomme følelse, som kan komme i mange versioner. For der er mange grader af den. Denne som jeg taler om lige her, er den ”naturlige” følelse som aktiveres, men der eksistere også det som kaldes sygelig jalousi. Begge dele kan ødelægge et forhold. At leve med en person som har massive udfordringer i jalousi, kan betyder at man til sidst løber ud af forholdet.

Hvad gør man så… Man skal sige det højt når det mærkes, og hvad det er som udløser det, det er afgørende betydning at du mødes positivt i denne følelse, at du ikke oplever at din partner smider mere ”benzin på bålet” – håner dig, bliver irriteret over dine følelser.

F.eks. Jeg oplever jeg er jaloux nu …
Ok, hvorfor ?? / Ej jeg er så træt af du altid bliver jaloux !!
Men det var det som lige skete/det du sagde
Ok – det er jo latterligt. Jeg elsker jo dig…

Her opstår en forkertheds følelse, og jalousien blusser endnu mere op, for du bliver ikke nedreguleret i det som sker.

F.eks. Jeg oplever jeg er jaloux nu….
Åh, det er jeg ked af – kan du fortælle hvorfor ??
Men det var det som lige skete/det du sagde
Ok det lyder ikke rart…
Nej det er også af helvedes til, bliver så ked af det og ærgerlig, det er jo fordi jeg bliver bange for at miste.
Jeg er ked af hvis det er noget jeg gjorde/sagde
Det er det jo, men det handler jo om noget hos mig…
Det er jeg ked af..
Det skal du ikke være, det er jo mit
Ja men vil jo gerne hjælpe hvis jeg kan, jeg elsker dig jo.
Må jeg give dig et kram….

Forskellen i disse to situationer er at blive gjort forkert i sine følelser, og blive anerkendt og ”taget ind”.

Oplever du/I at kæmpe med disse følelser, og har du lyst til at få kikket på dem, så de ikke overtager dig og dine forhold, så kontakt mig.

Du kan gøre rigtig meget selv, i din måde at kikke må jalousien, men oplever du dig fastlåst eller er i et forhold, hvor det er den sygelige jalousi som hersker så kontakt mig.

Ordet sygelig jalousi bliver desværre ofte brugt i forkerte sammenhæng, hvor man måske har brug for at understrege at partneren er jaloux. Men sygelig jalousi handler om tvangstanker og vragforestillinger. Sygelig jalousi, indeholder en besættelse af jalousi. Her vil det ofte være svært at være i et parforhold, i længere tid af gangen, og kan have voldsomme afslutninger.
Hvis man oplever sig selv som sygelig jaloux har man brug for hjælp, det kan ikke bearbejdes alene.

Har du en kommentar eller spørgsmål, så send venligst en mail til mig på Annette.Guhle@live.dk.

Del blogindlæg