Det kan være svært for nogle at stå ved siden af en god ven/veninde som ofte havner i en situation, hvor de står i smerte. I smerte over livet, kærlighedsforhold, ja verden generelt. Man spørg sig selv; Hvorfor går de ikke bare væk. Hvorfor ser de ud som om de trives i smerte ?? For hvem har lyst til at befinde sig i smerte?
Det er sikkert genkendeligt, hvis vi har noget ubearbejdet sorg eller smerte. Måske er der kun oplevet forældre som ikke kunne finde ud af at sætte grænser for hinanden og deres børn. Så bliver et liv i smerte og i det som er svært, meget genkendeligt – det bliver trygt – du kender følelsen og næsten hellere den end at bevæge sig ud i noget nyt – måske lykke?
At træde væk fra smerte, og ikke være styret af konstant at søge tilbage til det mørke og sorte, krævende – det føles forkert. Forkert at have lov til at være et dejligt og blødt sted. At være kærlig ved sig selv, og tilbyde sig selv noget som er lyst og lækket. Men, det kan læres, det kan gøres. Du KAN lære at skabe et nyt liv, et liv hvor du tilvælger dig selv – lige dér hvor du giver dig selv fortrinsret. At du bliver vigtig.
Du siger nej når du mener nej og du siger ja når du mener ja. Du sætter dig på dine hænder og bliver ”hjemme” hos dig selv og er kærlig.
Tør du?