Faldt lige over nogle tanker jeg havde på en flytur og synes de er værd at dele, nu hvor vi er i denne krops forskrækket tid.
Jeg, har altid været meget fokuseret på min krop, og især nu hvor jeg er blevet ældre, er det altså en bittesmule svært. Jeg troede at dette skulle bearbejdes på en helt anden måde, men jeg har faktisk fået kål på at elske min krop meget mere. Jeg kan lide der hvor jeg er, men jeg kan også godt lide at passe på den. Jeg prøver at give den hvad jeg mærker den har brug for. Come on, jeg bliver jo snart 50 år…. (Wauw, siger jeg bare)
Nå, men her sad jeg i flyet og skulle have tiden til at gå i 12 timer. Der var alt hvad man kan ønske sig af underholdning, men også bare at kigge på andre mennesker. Man kan blive underholdt, trykke på en knap og en yndig asiatisk lille nips af stewardesse, kommer med alverdens snack.
Anyway. Jeg var blevet placeret imellem to kinesere med usandsynlig dårlig ånde. Nu var det tilfældet, at jeg godt ved, at kinesere ret ofte har dårlig ånde. Jeg må tilstå, at tiden blev optaget af, om det kunne skyldes! Spiste de mon noget de ikke kunne tåle eller? Tja, jeg havde pludselig tid til at tænke på alle mulige ting, som jeg ikke har så meget tid til hverdag. Jeg mærkede følelser som fik mig til at smile. Jeg fik spørgsmål til at falde på plads! Hos mig selv.
Faktisk var der en anden tanke, der fyldte! Jeg var på det tidspunkt i kontakt med et menneske som var meget anderledes, og som bragte mig ind i en position hvor jeg blev vippet lidt rundt i mit liv. Han kunne særlig prikke lidt til mig, når jeg forsøgte gøre mig godt ud som muligt. Han sagde ting som; ‘Du skal lige tørre din næse for den løber’ eller ‘Sid lige stille, du har et hår jeg lige tager væk, det skal du da ikke gå rundt med’! Han kunne også finde på at tage fat i min hud under hagen, som er løs, og siger, ‘det er helt vildt blødt det sted her. Du har fået en bums på hagen. Hvorfor gør du ikke noget ved der udslæt der. Du har altså dårlig ånde’. Ja tak, siger jeg bare nu.
Var jeg ikke god nok? Yndige mig, som bare gerne vil være helt rigtig og se rigtig ud, ja være så perfekt så mulig.
Jeg mærkede, imens jeg sad i flyvet, at det faktisk var lidt interessant for mig at opdage, at manden slet ikke mente det negativt, men så os som værende ‘fri overfor hinanden’ og netop derfor bare kommenter ‘lige på og hårdt’ – tage fat i min ‘slappe hage’ eller andre ting, som var grænseoverskridende eller noget, som kunne gøre mig helt forvirret, lidt flov og usikker. Efterfølgende fortalte jeg denne mandsperson om mine tanker og det svar jeg fik fra ham var; … men det er jo vigtigt for dig at du ser godt ud! Det er jo det DU ønsker! Jeg nyder dig bare som du er.
Nu kan jeg ikke lade være med at smile! Det er jo lige præcis dét – MEN jeg vil helst at det mig selv ser opdager det, inden nogen ser det. Men faktisk er det SÅ befriende, at jeg ikke behøver føle mig til grin, trist eller grim. Jeg behøver ikke tænke mere over det, for sådan ser jeg så bare ud fra naturens side (selvom jeg nok har nogle gode gener fra min mormor’s side)
Ja, jeg har også dårlig ånde, rodehår og klatsøvn i mine øjne, når jeg står op! Selvfølgelig vil jeg da gerne kysses om morgen lige når jeg vågner – dårlig ånde eller ej… Og ærligt: jeg orker faktisk ikke mere at være andet end mig selv længere …
Så skal jeg have en kæreste, som skal han da være maks klar på et ordentligt KYS hver morgen – også selv om jeg ikke har børstet tænder og uden min mave skal krølle sammen i præstationsangst.
Jeg vil trække på smilebåndet når jeg kærligt husker mig selv på; Du er jo stadig bare 25 år (NOT) Men heh…. Hvad er alder, så længe du ved hvem DU ER?
Har du en kommentar eller spørgsmål, så send venligst en mail til mig på Annette.Guhle@live.dk.