Annette Guhle

Kunsten at kunne sige NEJ

Tænk at et lille ord på tre bogstaver kunne være så svært at sige, mærke og handle på. Et ganske lille ord, det kræver ikke alle mulige andre ord for at give mening. Det har en kraftig virkning, det er ikke til at tage fejl af i betydningen. Og alligevel så er det noget at det sværeste at skulle få over vores læber.

For som alt i dette liv, så har handling konsekvens. Vi skal mærke og handle på det som kommer efter. Men effekten af at kunne sige nej er kæmpe stor. VI står ved os selv, vi kommer ikke til at overskride noget som ikke føles rigtig. Når man kan sige NEJ, kan man mærke sin krop. Det kan så godt være at der skal ”smages” lidt på det nej. Var det et Nej, eller var det bare lige mit nervesystem som reageret på noget gammelt. Noget som jeg har været vant til at gå udenom.

Kunne der rykkes ved det NEJ, eller var det et virkeligt NEJ – Efterfuldt af: Det kan jeg mærke ikke er godt for mig, så det vil jeg ikke. Det bliver et Nej tak herfra.

Mit lille barnebarn på 3 år lærer mig så meget. Hun er RIGTIG god til at sige NEJ. Det kommer prompte og med et ganske særligt blik efterfølgende, ”at det her mener jeg”. Jeg lærer også at sige NEJ til hende. Jeg mærker mine grænser tydeligt med hende, og de er i frit fald. Jeg kan slet ikke sige NEJ. Det er helt anderledes med hende, end da jeg skulle sige nej til hendes far i hendes alder. Hun søger til mig når hun får NEJ hos mor og far. Og samtidig er hun 3 år og prøver ALLE grænser af i hvor langt hun kan gå. Jeg skal have lange snakke med mig selv at det var ok at sige NEJ. Min søn og svigerdatter er efter mig, for de skal jo have hende i hverdagen, og hun skal lære.

Det som jeg har opdaget er, at et NEJ faktisk føles bedre end et JA nogen gange. Jeg har tydeligt gjort mig flere overvejelser ved NEJ’et. Det har været i hver fiber i min krop, jeg har mærket at mit nervesystem lige kom op og gik lidt i alert. Min advarselslampe lyste og vores omgivelser bliver ikke i tvivl, når det er et nej tak ! så det en markering, frem for et JA, men jeg mente egentlig NEJ, og det sprog vi så sender ud bliver slet ikke til at forstå for vores omgivelser !

SÅ længe leve NEJ TAK!

Del blogindlæg