Hver gang jeg møder en ny person som ikke har prøvet terapi før, hører jeg ofte, ‘Jeg gider ikke sidde og pille rundt i navlen. Sket er sket og jeg har lukket døren til det’, men samtidig ser jeg ligeledes selv samme personer, opleve meget drama i deres liv. For når vi vælger at lukke døren til det som smerter, blive det svært at være med sig selv, og der bliver brug for at pege fingere udfra en selv.
Sætninger som ”det ville klæde dig at” – ”hvis du nu bare havde…”, altså de sætninger som peger ud mod andre, og det med ikke forholder sig til hvad der sker hos en selv, er ikke løsningen. Som jeg siger: Hold dig hjemme i din egen butik, du skal ikke over og rode rundt i min eller andres butikker.
For det som sker hos mig, er min sag, mit liv, mine behov. Mit ansvar. Jeg kan tage ansvar for alt hvad som sker hos mig, mine grænser.
Men jeg kan ikke tage ansvar hvad som sker ovre hos dig, og du skal ikke tage ansvar for hvad jeg skal gøre, klare eller føle. DERFOR terapi. For vi brænder vores lys i begge ender når vi konstant har brug for at have en holdning til hvad som sker hos andre. Så når det du oplever som rigtigt, ordenligt, en måde at leve på bliver, kun er den ene sandhed, så bliver det ”rigtige” – Men den er måske ikke rigtig for mig, der hvor jeg er i livet.
Jeg mødte for nogle måneder siden, en relation som havde holdninger til hvad jeg skrev om. Jeg havde holdninger om at nogle grænser blev overskrevet, i den henvendelse og tidligere i livet.
Jeg kunne måske i nogens øjne, køligt sige: Ikke min butik, det du siger. Det er noget du kan sige højt men ikke noget jeg skal ændre fordi du har din mening. Og jeg gør det med ro i maven.
Men gør det så, at jeg er top egoist? Nej da, jeg har bare styr min grænse og roder ikke rundt over hos andre. Jeg forholder mig til mig selv.
Er jeg så en, som ikke vil gøre noget for andre. NEJ for det er to forskellige ting, jeg vil gå igennem ild og vand for andre, hvis jeg kan bidrage. Men det er dig som skal beslutte hvad som skal være i dit liv. Derfor hjælper terapi nogen gange til at hjælpe os med de ressourcer vi enten har glemt eller ikke fået med os fra små.
Tør du terapi? Tør du forandringen?