Jeg har været gift i mere end 20 år med sammen mand, indtil for 3½ år siden. Det lyder nærmest oldtidsagtigt. Men ikke desto mindre, så var det dejligt. Han var der, når jeg vågnede han var der når jeg gik i seng. Det er vel det som giver mening. Den evige jagt efter tosomhed, familielivet, roen. Eller… ???
Jeg har brugt noget tid på at undersøge dette dating marked, både på egen krop, men også ved at stå på sidelinjen hos veninder. Altså… Det står ikke helt så godt til derude, må jeg konstatere. Det virker til at de fleste rent fakti14sk søger deres soulmate, eller den de vil stifte familie med. Men når alt kommer til alt ser det ud til at vi har svært ved at give slip på det at blive bekræftet. Så emnet bekræftelse er dukket mere og mere op når jeg hører om dating, mere end det at finde en partner. Og ærlig talt vi har da alle brug for at blive bekræftet i at vi søde, dejlige lækre. At vi er lige dem som der er søgt efter.
Men hvad så når behovet for bekræftelse tager over. Når det bliver det som skal dyrkes. Når vi får brug for hele tiden at vide at vi er den eneste ene. Behovet for at opdatere facebook osv. Med hvem vi er forbundet med. Hvad handler det så om ?? Ja mange tilfælde bliver det interessant da det handler om narcissisme, som efterhånden er vor tids pest. Den ødelægger, nedbryder og udrydder. Det helt ekstreme narcissistiske forhold har jeg prøvet på egen krop. Og tak for kaffe, det har været på et hængende hår før det endte galt.
Og hvad er narcissisme så … Ja det er faktisk en diagnose, som i særlige tilfælde ligger meget tæt op af psykopati.
Man har en grandios, dvs. overdrevet, følelse af at man er meget betydningsfuld. Man er optaget af forestillinger om ubegrænset succes, magt, skønhed og ideel kærlighed. Man tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre som er specielle eller har en høj status. Man har brug for ubegrænset beundring. Man har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet særligt favorabelt. Man udnytter andre til at opnå sine egne mål. Man er ikke villig til at anerkende andres følelser eller mål. Man er ofte misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på en selv. Man har en arrogant eller hånlig attitude. Skal jeg blive ved??
Idet at jeg oplever en eksplosion i denne adfærd, og ser hvad den gør ved mennesker, som indgår i relationer til disse personer, har jeg valgt at gå dybt i emnet, og kan se der er behov for netværk og fællesskab. Derfor kommer jeg med et foredrag i foråret, som du skal være mere end velkommen til at deltage i.