Veninder – en gave, min valgte familie, min sandhed !!!
De seneste år er mine veninder blevet mit liv, min familien, der hvor jeg får sandheden. Hvor meget skal disse veninder så så fylde. I min verden skal de fylde ret meget, men det er jo også et faktum at der kommer kærester forbi ind i mellem, og hvordan gør man så det, hvis kæresten ikke lige gider alle de der veninder som nu har fået førerpladsen.
Mine veninder har givet mig alt, de har været der for mig i gode og dårlige tider, jeg har været der for dem. Vi har været der for hinanden med snak, husly, økonomi, kram, sociale arrangementer. Nogle af dem ved alt om mig nu, fra kønsbehåring til familie problemer, til mine inderste sorte/glad forbudte tanker, har set det værste og det bedste af mig.
Min udfordring er at jeg arbejder meget, prøver at være nærværende når jeg er der, men ind i mellem går det galt og jeg forsvinder. Jeg har svært ved at overskue kontakten.
Hvad gør man så ?? Hvordan forbliver jeg den gode veninde, husker mig selv, og ikke taber mig selv både i forsøg på at være den samme veninde, være tro mod mig selv og prøve at dyrke et voksent liv med lidenskab.
Jeg skal det som jeg har lært, jeg skal stå ved hvem jeg er, jeg må godt sige, nej det passer ikke lige nu, men skal også forstå deres frustration over hvad de oplever.
Havde en snak med en veninde forleden dag, da jeg var nødt til at sige – nej det passer ikke lige… der gik lige et par dage, så have vi en skøn – og meget voksen snak – vi var bare helt ok.
Det var en fantastisk følelse at lande i mit nervesystem, at det det var helt ok at være mig – Hele mig.
Lykken er; At være bedstevenner – også med sig selv <3