Jeg har været gift i mere end 20 år med sammen mand, indtil for 3½ år siden. Det lyder nærmest oldtidsagtigt. Men ikke desto mindre, så var det dejligt. Han var der, når jeg vågnede han var der når jeg gik i seng. Det er vel det som giver mening. Den evige jagt efter tosomhed, familielivet, roen. Eller… ???
Jeg har altid været meget genert og samtidig vist ikke helt. Der er vist noget der hedder ”det stille vand…” Men hvis man spørger mit netværk, så vil flere nok sige ”åh nej nu siger hun de der ting igen”!
Jeg er 49 år og har brugt meget af mit liv på at mærke alle andre, hvad er alle andres behov, DE var den vigtigste del, før mig selv. Jeg burde, jeg skulle, forventninger til mig om deres liv. Om jeg selv skabte det, eller det blev plantet er nok svært at vurdere.
Veninder – en gave, min valgte familie, min sandhed !!!
Jeg er et af de mennesker som ikke har de bedste erfaringer med jul. I min opvækst har det ikke været en tid hvor vi har været søde, rummelige og kærlige mod hinanden. Det har været noget som ”man skal holde” – en tid som lidt skulle overstås.