Terapi tager tid, det skal have tid og komme ind og lagre sig. Vi har brugt mange år på at danne dybe veje i hjernen med vores gamle mønstre, nye ubetrådte stier i hjernen skal turdes, og ofte med frygt dannes. Men de nye veje er som blødt og ny asfalt, og ikke den gamle hullet vej som give små chok i kroppen. Så kys det nu det satans liv
Jeg møder mange mennesker som ofte kommer til mig med mange udfordringer, spørgsmål, beslutninger de ikke har lyst til at tage. Jeg har aldrig løsningen på noget af dette, men jeg stiller den udfordring at mærke hvordan det mærkes inden i, med de forskellige ting som kræver en holdning til.
Svaret jeg ofte får tilbage er ”men jeg kan ikke mærke noget, eller hvad som er rigtig og forkert” – dette helt naturligt, hvis vi ikke er blevet mødt i vores opvækst, med at genkende grundfølelser/hvordan vi har det.
Der vil aldrig være noget som er rigtig eller forkert – jo måske lige hvis det er ulovligt – Men ellers så vil det altid være en beslutning hos dig som lige nu er den rigtige for dig. Det som vi ret ofte optages af, er om så gør andre kede af det, eller svigter. Vi er altså ovre og tage ansvar for andres følelser. Det dur ikke…
Nogle af mine bedste barndomsminder jeg har, er når min mormor kom på besøg, hvilket hun gudskelov gjorde ofte, og hun fortalte om sin opvækst. Jeg blev sat på køkkenbordet, fødderne ned i vasken, hun lavede pandekagedej, og stegte pandekager, imens hun fortalte.
Kan du genkende det. at udadtil er du succesfuld og velfungerende, men indeni styres du af massivt behov for kontrol, behagesyg og perfektionisme.
Senfølger af opvækst i alkohol er ikke ‘bare lige’. Vil du vide mere, så læs videre her.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale og lad os tale om et evt. samarbejde om dine ønsker for forandring i fremtiden.
For lad mig slå det helt fast. En narcissist/psykopat, ændre sig ikke. De vil gerne sende ud, at nu er alting anderledes, men det er det ikke inden i. Der er ALT det samme, det kommer nu bare i en ny indpakning, som kan være endnu mere ødelæggende. Så har du været i klørene på en psykopat, så vogt dig for deres ord, de er bare en forklædning ! Du kan evt. gense et udklip fra et af mine foredrag, netop om ovenstående emne her.
Hvis vi lærer at mærke dem, og kan genkende det inde i os selv, så er vi ret godt fra start. Det er dét som er så vigtigt. Det er spejling – spejling – spejling – spejling – spejling – spejling.
I disse tider opleveler jeg, hvordan følelsesliv går igennem mange faser. Det spænder fra frygt til ligegyldighed, og der reageres på begge dele – lige voldsomt. Mange har oplevet at være i en tilstand, efter en isolations periode, at kommer i kontakt med nogle meget gamle mønstre, følelser og adfærd som vi måske troede vi havde lagt bag os.
Jeg hører mange tale om hvordan Coronatiden har ændret hvordan de lever deres liv på. Jeg kan godt blive nysgerrig (så nysgerrig, at jeg fristes til at stoppe folk og spørge mere ind til deres udtalelser) Min nysgerrighed, handler om hvorvidt det er en af de udtalelser som vi kommer med i floskler, eller det reelt er noget som der er tænkt over. For jeg oplever at det er vi nødt til – mærke hvad denne tid har gjort ved netop dig.
Jeg har fået lov at være meget mere hjemme end jeg har været tidligere, jeg har lavet rigtig meget arbejde på skype og på telefon. Jeg har opdaget hvor meget jeg bliver i mere ro inden i, når jeg starter senere op af dagen. Jeg har arbejdet nogenlunde det samme antal timer, bare på en anden måde.
Jeg takker hver morgen for at have fået denne opdagelse, at jeg har fået lov at bruge tiden i en meget langsom opstart
At mærker hvad er mit – og hvad er dit!
For et lille barn kan verden være et farligt sted. Vi er afhængige af at der er en voksen hånd at gribe ud efter. En som holder fast, og siger, både verbalt og nonverbalt: Jeg er lige her, jeg forlader dig ikke og du kan trygt læne dig op af mig. Jeg kender vejen.